Videre til indhold | Videre til menunavigation

Om Teleklagenævnet

Teleklagenævnet behandler hovedsageligt klager over afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen vedrørende konkurrencemæssige forhold på teleområdet, men er også udpeget som administrativ klageinstans på enkelte andre områder. Se mere under "Teleklagenævnets kompetence".

Teleklagenævnet er nedsat med hjemmel i lov nr. 128 af 7. februar 2014 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven). 

En afgørelse truffet af Teleklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 

Afgørelsen kan alene indbringes for domstolene, hvilket skal ske senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Erhvervsministeren og Energi-, Forsynings- og Klimaministeren har ingen instruktionsbeføjelser i forbindelse med nævnets behandling og afgørelse af sager.

Teleklagenævnet blev pr. 1. januar 2017 en del af den nyoprettede styrelse Nævnenes Hus, som er beliggende Toldboden 2, 8800 Viborg.